23948sdkhjf

Silvan vil have fingrene i byhave-kunder

Fænomener som urban gardening og urban farming har gjort sit indtog i de danske byer.
Nyttehaver og drivhusgrøntsager er ikke længere noget, der kun bliver dyrket bag ligusterhækken.

Vi dyrker tomater på tagene af gamle skure, etablerer fortovshaver i plantekasser og nipper hjemmedyrkede chilier i vindueskarmen.

Den store have-hype får nu byggemarkedet Silvan til at satse massivt på havesortimentet, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, at der er en stor havetrend og stigende interesse for at dyrke grønt, hvad enten man bor i rækkehus eller i en lille lejlighed med altan midt på Nørrebro. Med vores placering i de større byer, er det oplagt, at vi satser mere på området. Derfor tænker vi bymiljøerne meget mere ind i vores havesortiment, så vi kan tilbyde produkter, der er relevante for vores kunder uanset plads og behov, fortæller Silvans administrerende direktør Freddy Lauridsen.

- Det kan for eksempel være løsninger, der kan bruges til vertikal beplantning, så man kan får planterne til at vokse op langs muren. Eller mindre poser med jord, der er nemmere at transportere på cykel, siger han.

Den store satsning på havefronten betyder, at Silvans sortiment udvides med et bredere udvalg af for eksempel altankasser i forskellige kvaliteter og tykkelser, højbede og drivhuse i alle størrelser – også en lille udgave, der er velegnet til at installere på altaner.

Én af de helt nye typer af produkter i sortimentet er afskærmningsløsninger, der gør det muligt at lave dekorativ afskærmning fra vind og vejr på altanen.

- Spiselige afgrøder er et af de områder, hvor vi oplever markant vækst. Det er ikke længere forbeholdt dem, der har et drivhus, at dyrke krydderurter og grøntsager. Folk eksperimenterer både inde og ude, i vindueskarmen og på altanen, siger Freddy Lauridsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094